Du er her: AU  Medarbejdere  Administration Kommunikation Web og it TYPO3 Support Supportformularer

Supportformularer

Generel support/fejlmelding

Inden du udfylder formularen

  • Har du tjekket driftsstatus.au.dk?
  • Er det mere et spørgsmål om hvordan man gør dit eller dat, så check vejledningen først :-)
  • Når formularen er afsendt, vil du modtage en mail der bekræfter, at din supportsag er modtaget.

Typo3 generel fejlmelding

Beskrivelse af fejlen
Browser
På hvilken side kan fejlen ses?

Når du indsætter en URL forsøger formularen automatisk at identificere installation, side id og sprog. Hvis siden er skjult kan dette ikke foretages og du skal selv anføre oplysningerne herunder.

Sprog*

 
Herunder bedes du markere om siden er i drift (kan brugeren navigere sig frem til siden) eller om der er tale om en testside.

Sidetype*
Indsendt af
captcha

SiteImprove og Google Analytics

Inden du udfylder formularen

  • Hvis henvendelsen drejer sig om SiteImprove , så læs venligst denne vejledning først :-)
  • Vær opmærksom på at denne formular pt. kun omtaler Google Analytics. Hvis det drejer sig om SiteImprove så vælg 'Andet' i Pakke-dropdown, udfyld Side(r) og skriv hvad det drejer sig om i nederste felt.
  • Når formularen er afsendt, vil du modtage en mail der bekræfter, at din supportsag er modtaget.

Google Analytics rapporter leveres i pakker

Webredaktionen på Health tilbyder at lave brugerdefinerede Google Analytics rapporter, som bliver udarbejdet på baggrund af en konkret sag eller en generel henvendelse.

Vi har udarbejdet nedenstående pakker, der hver især viser eksempler på, hvordan de kan bruges. Er der yderligere spørgsmål, så send en mail til webredaktionen via e-mailen til højre.

Sammen med statistikken følger en kort forklaring på tallene, og er der brug for yderligere forklaring står vi til rådighed for yderligere hjælp.


Pakke 1: Generel statistik

Generel statistikpakke, der inkluderer:

  • Målgruppeanalyse indenfor en periode (kan kun laves for nogle sider):
  • Antal sidevisninger og antal brugere (inkl. demografi såsom land og sprog), samt gennemsnitligbesøgstid på hjemmesiden
  • Antal besøg på side(r), afvisningsprocent (hvor stor en procentdel går væk fra siden), tid på siden mv.

Kan være nyttig, hvis man over en periode vil have statistik på, hvor mange besøg ens side har fået.

Case:

1. Jeg vil gerne undersøge, om mine brugere kan finde mit indhold. Jeg har lavet nye sider, men er i tvivl om, hvor mange, der kigger på disse sider.

Google analytics muligheder: Her kan data fra GA om sideanvisninger og ikke mindst afvisningsprocenten og besøgsvarigheden per side vise, om brugerne har fundet dét, de søgte, eller om de leder videre på andre sider. Eksempelvis kan en kontaktside have en høj afvisningsprocent.

2. Jeg har en teksttung side, læser brugerne dét, der er på sitet, eller kan det være, at teksten er for lang og uoverskuelig?

Google analytics muligheder: Her kan data fra GA vise, hvor længe brugerne befinder sig på en side. Fx kan kort tid på siden være et udtryk for, at brugerne IKKE læser indholdet færdigt. Derimod kan en høj tid være udtryk for, at brugerne læser teksten.

Pakke 2: Sammenligning

En sammenligningspakke, der har til formål at måle data fra dine side(r) med en tidligere periode, for eksempel året før.

Dette kan være nyttigt, hvis du vil se resultatet af at have ændret dit design eller har flyttet nogle sider.

  • Generel statistik på siderne, herunder:Antal besøg på side(r), afvisningsprocent og tid på siden – både før og efter.

Denne sammenligning gør det endvidere muligt at se, om der er en tendens indenfor brugernes besøg på dine sider.

Case:

1. Jeg har lavet et nyt menudesign, men kan brugerne finde indholdet?

Google Analytics muligheder: Her kan det være relevant at kigge på data, der viser brugernes besøgstid på siden og afvisningsprocenten. Er tiden lav og afvisningsprocenten høj - så kan det være, at brugerne har svært ved at finde dét, de leder efter. Her kan det være relevant at se på før og efter målinger. Hvis sidevisninger er faldet, kan det være, at det nye design ikke virker efter hensigten eller, at indhold er flyttet rundt, så brugerne finder det hurtigere end før.

2. Vi har i det daglige gjort mere ud af at reklamere for vores eksterne side, men er i tvivl om, det har haft en reel effekt?

Google analytics muligheder: For at se, om den øgede opmærksomhed har haft en effekt, kan vi sammenligne besøgstal for en periode før og efter reklameindsatsen. 

Pakke 3: Mest og mindst besøgte sider

Statistik på, hvilke sider der bliver mest og mindst besøgt. Dette er med til at vise, hvilke sider der gør det godt, samt hvilke sider der måske kan slettes, flyttes eller generelt skal profileres anderledes.

Giver samtidig et indblik i, hvilke sider der har en høj afvisningsprocent – altså hvor brugerne har siden som sidste side, inden browseren lukkes eller en ny sider bliver indlæst.

Derudover er det muligt at se gennemsnitlig besøgstid på siden.

Case:

1. Jeg har mange sider på min hjemmeside, men er I tvivl om alle siderne er lige relevante?

Google Analytics muligheder: En statistik over mest og mindst besøgte hjemmesider kan give en indikation på, hvor mange brugere der besøger mine sider. Hvis siderne ikke bliver besøgt, men indholdet skal være at finde, så kan det overvejes, om indholdet skal integreres med sider, der bliver vist oftere.

2. Jeg er igang med at rydde op i mine sider, men jeg er i tvivl om, hvilke sider jeg skal prioritere først.

Google Analytics muligheder: Denne form for statistik giver et indblik i, hvilke sider der sjældent bliver vist for brugerne. Dertil kan det overvejes om indholdet er relevant, og derfor kan slettes eller om indholdet skal flyttes til sider, som bliver besøgt oftere.

Pakke 4: Besøg fra mobile enheder

Statistik på, om dine brugere tilgår din hjemmeside med mobile enheder og i så fald, hvor stor en procentdel, der gør. Kan laves til en sammenligning, så det fremgår, om der er en stigning eller et fald i antallet af mobile enhedsbrugere. Denne statistik er relevant i forhold til, hvilke sider der først skal arbejdes i, når det responsive design skal indføres.

  • Analyse af, hvor mange brugere, der har tilgået din hjemmeside(r) med en smartphone. Statistik og sammenligning med tidligere periode for at give et indblik i en mulig tendens.

Case:

1. Jeg vil gerne gøre min side responsiv, men er i tvivl om, hvor jeg skal starte, for ikke at starte ud med hele siden.

Google Analytics muligheder: Her kan der laves statistik på, hvilke sider der bliver brugt mest af brugerne via deres mobile enheder. Dette kan indsnævre feltet for, hvilke sider, du skal starte med at gøre responsive.

Pakke 5: Månedlig statistik

Generel statistikpakke der indeholder

  • Målgruppeanalyse indenfor en måned.
  • Antal sidevisninger og antal brugere (inkl. demografi såsom land og sprog), samt gennemsnitligbesøgstid på hjemmesiden indenfor en måned.
  • Antal besøg på side(r), afvisningsprocent (hvor stor en procentdel går væk fra siden), tid på siden mv. indenfor en måned.

Kan være nyttig, hvis der ønskes en månedtlig statistikpakke, der viser de mest gængse statistikker.

Case:

1. Jeg vil gerne følge med i den generelle udvikling for mine sider, for at se, om vores sider får flere visninger, eller om det går den anden vej.

Google analytics muligheder: Ved at få en månedtlig rapport over antal sidevisninger, mest besøgte sider mv., er der mulighed for at følge med i udviklingen for sine sider. Kan være nyttig, hvis der er tvivl om ens sider bliver vist.

2. Vi er begyndt at lancere flere nyheder på vores forside, men er i tvivl om vi får flere sidevisninger og brugere.

Google analytics muligheder: Ved at få en månedtlig rapport, så er det muligt at se om der er nogle tendenser, som der kan fortolkes på. Eksempelvis kan flere besøgende være et udtryk for, at der sker mere på siden. Det er også muligt at se, om der kommer nye brugere til, eller om det er de samme brugere.

googleanalyticsbestilling

Google Analytics bestilling

Kontakt

Har du yderligere spørgsmål eller en konkret Google Analytics sag, som du gerne vil have hjælp til? Så tag kontakt til Healths Webredaktion:

Ellers benyt formularen på denne side, og vi vil vende tilbage til dig, hvis vi har brug for opklarende spørgsmål.

Google Analytics håndbog

Hvis der er brug for generel hjælp til at læse og forstå Google Analytics rapporter, så har webredaktionen på Health udarbejdet en håndbog, der forklarer de mest brugte termer i Google Analytics.

1354 / {$plugin.au_config.installationId}