Sider

Opret en side

  1. Vælg Side-modulet i venstre kolonne.
  2. Klik i sidetræet på ikonet for den side, hvor du ønsker at oprette en ny side. Der kommer en menu frem.
  3. I  menuen vælger du  menupunktet "Sidehandlinger", hvorved en undermenu fremkommer. Her klikker du på punktet "Ny".

Opret side

Du får nu mulighed for at vælge, hvor du ønsker at placere den nye side. Klik på pilen det sted i sidetræet, hvor du ønsker, at den nye side skal oprettes.

Vælg placering af side

Når du har valgt hvor i sidetræet den nye side skal placeres, får du mulighed for at redigere sidens egenskaber.

  1. Giv siden en titel i feltet "Sidetitel". Læg mærke til, at feltet er markeret med en gul advarselstrekant. Denne trekant angiver, at feltet skal være udfyldt for at siden kan gemmes.
  2. Tryk på "gem og luk" for at oprette siden.

Skjul eller synliggør en side

Når du har oprettet en ny side, vil den som standard være skjult, så den ikke vises i frontend. For at gøre siden synlig, skal du

  1. Klikke på ikonet for den nye side, så der kommer en menu frem.
  2. I menuen klikker du på Aktiver.

Aktiver side

Hvis du ønsker at skjule siden igen er fremgangsmåden den samme, dog med den forskel, at Aktiver er blevet ændret til Deaktiver.

Når du vælger at deaktivere (skjule) en side, vil den ikke længere være tilgængelig for brugerne af hjemmesiden og den vil heller ikke længere bliver indekseret søgemaskiner. Du vil dog stadig kunne arbejde på siden selvom den er skjult.

Det er også muligt at skjule og synliggøre sider under sideegenskaber.

Når du arbejder med en side der er skjult, kan du kun få den at se, hvis du samtidigt er logget ind i TYPO3. En skjult side er således ikke offentligt tilgængelig. Du har dog mulighed for at se siden i frontend alligevel for at sikre dig, at alt er, som det skal være inden du gør siden synlig. 

Vis side

Der er flere måder, du kan få vist din side i frontend på. Når du står på siden i backend, kan du 

  1. Klikke på ikonet Vis webside eller
  2. Klikke på ikonet for siden i sidetræet og klikke på Vis i den menu, der dukker op.

Flyt eller kopier en side

Tip: Du er ofte bedst tjent med at begynde på en frisk i stedet for at kopiere sider.

Advarsel: Hvis du er nødt til at flytte en side, så husk, at brugeren af siden kan have sat et bookmark dertil, at andre kan have sat linket til siden ind i en e-mail, et nyhedsbrev eller lignende. Og så vil det gamle link give en fejl 404 næste gang, brugeren tilgår siden. Hvis det sker for en vigtig side, så kontakt din lokale support, for så sætter de en redirect op for dig, så det gamle link stadig vil virke.

  1. Klik på sidens ikon i sidetræet, så menuen kommer frem.
  2. Vælg menupunktet Side-handlinger.
  3. Vælg Klip for at flytte eller
  4. Kopier for at kopiere.

Flyt eller kopier side


  1. Naviger hen til det sted i sidetræet, hvor du vil indsætte siden og klik på denne sides ikon.
  2. Klik på Side-handlinger og vælg enten
  3. Indsæt i for at indsætte siden som underside til den valgte side.
  4. Indsæt efter for at indsætte siden som en side efter den valgte side.

Når du flytter, omdøber eller kopierer sider i sidetræet, opdateres menuerne på hjemmesiden automatisk. Vær dog opmærksom på, at det nogle gange kan tage lidt tid, før ændringerne slår igennem. Det er ofte relateret til cachen, altså TYPO3 eller browserens midlertidige hukommelse. Læs mere i vejledningen om Cache.

Slet side(r)

  1. Klik på sidens ikon i sidetræet, så menuen kommer frem.
  2. Vælg menupunktet Side-handlinger.
  3. Klik på Slet
  4. Du får en forespørgsel, om du er sikker på, at du vil slette siden. Klik på Ja.

Slet side

I virkeligheden er siden ikke slettet, den eksisterer stadigt i TYPO3s database. Skulle du derfor ved en fejl være kommet til at slette en side, kan en administrator altid genskabe den for dig.

Rekursiv sletning af sider
Hvis du ønsker at slette flere sider på én gang (en hel gren), så skal du først slå Recursive Delete til i dine Brugerindstillinger. Husk at fjerne markeringen og klikke Gem, når du er færdig. 


Kan du ikke få lov at slette siden?

Som standard er det ikke muligt at slette en side, der har undersider. Hvis du har behov for at slette en side med undersider, kan du kontakte din lokale support for at få hjælp til det.

Hvis du ikke kan få lov til at slette en side uden undersider, kan der være noget indhold på siden, som du ikke har de nødvendige rettigheder til at slette. Også her skal du kontakte din lokale support for at få hjælp.

991 / {$plugin.au_config.installationId}