Ny styling til en række TYPO3-elementer
En håndfuld af TYPO3s standardelementer har fået en ny styling inspireret af AU designsystem, Delphinus.
Fold-ud-elementet
Ændringen i fold-ud-elementet ses plus/minus-ikonet som er placeret til højre i fold-ud-elementet. Ikonet er erstattet med en pil, som er i tråd med Delphinus' designlinje. Den nye styling ses i det øverste billede.
Powermail-formularen
Ændringen i Powermail-formularens styling ses primært i måden flere sider i en Powermail er visualiseret på. Sideinddelingen er visualiseret som en talrække, der signalerer de forskellige trin i formularen til slutbrugeren. Den nye styling ses i det venstre billede nedenfor.
Ensretning af farver i Button 2015-elementet og Banner element II
Flere redaktører har ønsket at de farver, som kan vælges i Button 2015-elementet er identiske med de farver der kan vælges i Banner element II. Dette er nu implementeret i TYPO3-backenden, så farvevalgene er ens på tværs af de to elementer, og skaber et mere harmonisk indtryk når de bruges i kombination på en side.