Undgå 'blyanter' og 'streger' i frontend..

Visning af side før bookmarklet er anvendt
Visning af side før bookmarklet er anvendt
Visning af side efter bookmarklet er anvendt
Visning af side efter bookmarklet er anvendt

..mens du arbejder i backend. De små 'blyanter', som dukker op i browseren, mens du er logget ind i backend, giver dig en praktisk mulighed for let at rette småfejl (såkaldt frontend redigering). Men, 'blyanterne' skubber samtidig elementerne rundt og forstyrrer dit helhedsindtryk af siden. Der er to måder, hvormed du kan omgå 'blyanterne':

  1. Hvis du er logget ind i TYPO3 i én browser og viser siden i en anden browser, hvor du ikke er logget ind i TYPO3, så undgår du at se blyanter.
  2. En anden måde er følgende: Du kan tilføje nedenstående link til din browsers menulinje som et såkaldt 'bookmarklet'. Bogmærket vil være en hurtig måde at fjerne/genindsætte visning af 'blyanterne'. Bag linket nedenfor ligger lidt javascript. Du skal højre-klikke på linket og gemme det som et bogmærke. Når du derefter viser din side og klikker på bogmærket, så forsvinder 'blyanterne'. Og klikker du igen på bogmærket, så dukker 'blyanterne' op igen.
      1. Firefox: Højre-klik på linket nedenfor og vælg 'Bookmark This Link'. Giv bogmærket et passende navn, så du kan skelne det fra dine andre bogmærker. Du kan fx Drag'n'Drop bogmærket hen på browserens bogmærkelinje, hvis du vil. Der skal være flueben ved værktøjslinjen 'Bogmærkelinje'. Værktøjslinjer findes i 'Vis'-menuen. Fungerer også for Mac-brugere.
      2. Internet Explorer: Højreklik på linket nedenfor og vælg 'Føj til Favoritter...'. For at få mulighed for en knap på menulinjen, skal bogmærket placeres i mappen 'Panelet Favoritter' under 'Foretrukne' og der skal være flueben ved værktøjslinjen 'Panelet Favoritter'. Værktøjslinjer findes i 'Vis'-menuen.
      3. Safari: (a) Opret nyt bookmark på bookmark-toolbaren, lad os kalde det BM.
        (b) kopier linket fra nyheden (nedenfor)
        (c) højreklik (eller tilsvarende på en Mac) på BM, vælg 'edit address' og indsæt det link vi kopierede i (b).
      4. Google Crome: Opret bogmærkelinket i Firefox, som beskrevet i punkt 1. Træk derefter bogmærkelinket fra Firefox over i Chrome.

    Højre-klik og gem som bogmærke (bookmarklet til at fjerne/genindsætte blyanter)