Linke fra dansk til engelsk side

Man kan nogle gange have brug for at kunne linke fra en dansk side til en engelsk side (eller omvendt). I mange tilfælde, vil man kunne nøjes med at indsætte linket til siden på det andet sprog, og så vil det fungere fint.

Der er desværre flere eksempler på tilfælde, hvor links mellem sprog, er gået i stykker, så man enten får siden på det forkert sprog, eller slet ikke får nogen side frem.

Denne metode vil kunne løse problemet i langt de fleste tilfælde. Skulle det stadig ikke virke efter du har forsøgt metoden, der bliver omtalt nedenfor, skal du kontakte dit lokale frontoffice. Se hvordan du kommer i kontakt med din lokale support.

Sådan laver du et link på tværs af sprog

 

Lad os sige, at vi befinder os på www.au.dk/testgren/demosite/link-mellem-sprog/ og herfra vil vi gerne linke til medarbejdere.au.dk/en/main-academic-areas/business-and-social-sciences/

For at lave linket, skal du finde ud af, hvad domænet og id-nummeret er på den side, du gerne vil linke til.

 

Se hvordan du finder id-nummeret på en side her
  • Siden i dette eksempel har id-nummer 307745
  • Domænet i dette eksempel er medarbejdere.au.dk

Nu skal du skrive linket i denne form:

www.medarbejdere.au.dk/index.php?id=307745&L=1

&L=1 fortæller at der skal linkes til et andet sprog end standardsproget. Hvis du vil linke fra en engelsk til en dansk side. F.eks. fra medarbejdere.au.dk/en/main-academic-areas/business-and-social-sciences/ til www.au.dk/testgren/demosite/link-mellem-sprog/ skal linket se ud på følgende måde

www.au.dk/index.php?id=1401363

Altså uden &L=1, da vi vil linke fra en side, der ikke er standardsprog, til en der er.

 

Engelsk som standardsprog

Hvis du er på en side, der har engelsk som standardsprog, vil det være omvendt af det skitserede. Altså at links til danske sider, skal have &L=1 på, mens links fra danske til engelske sider ikke skal.