Du er her: AU  Medarbejdere  Administration Kommunikation Web og it TYPO3 Vejledninger Vedligehold Skjul sider for søgemaskiner

Skjul sider for søgemaskiner

Alle synlige sider i TYPO3 bliver som udgangspunkt indekseret af søgemaskiner. Hvis der er sider, man ikke ønsker, at andre kan fremsøge – fx hjemmesideeksperimenter og nye sektioner under opbygning – så kan man aktivt blokere dem for søgemaskiner i backend.

Det kan også være relevant at blokere for gamle og uaktuelle sider. Google crawler hver dag nogle tusinde AU-sider. Hvor mange sider, der indekseres hver dag, kaldes et ”crawl budget”. Det er naturligvis uheldigt, hvis mange af de sider, der bliver crawlet, er gamle arkiv-sider, mens mere opdaterede sider længere oppe i hierarkiet bliver forbigået af Google flere dage i træk. Hvis vi på den måde ”spilder” vores crawl budget på arkiv-sider, så vil der gå længere tid inden nyheder og andet forsidestof kan findes på Google. Derfor kan det være relevant at blokere for de gamle sider.

Vær dog opmærksom på, at hvis du blokerer for søgemaskiner, så gælder det også AU’s egen interne søgemaskine.

Sådan blokerer du for søgemaskiner

Gå ind på sidens egenskaber.

Gå ind på sidens egenskaber

Vælg fanen ”Ressourcer”. Herunder ser du ” Retningslinjer for søgemotorer”

Retningslinjer for søgemotorer

Indeksér ikke denne side
Afkrydsning i denne fortæller søgemaskiner at de ikke skal indeksere siden

Følg ikke denne side
Afkrydsning i denne fortæller søgemaskiner, at de heller ikke skal følge links på siden

Apply to all subpages
Afkrydsning i denne gør indstillingen gældende for alle undersider

Vi anbefaler, at bruge indstillingen som vist foroven hvis du ønsker at skjule sider for søgemaskiner – altså ingen afkrydsning i "Do not follow this page", da den aktuelle side formodentligt linker til sider, der gerne må indekseres.

Skjult side med undersider

  1. TYPO3 søger automatisk for, at en inaktiv (skjult) side ikke indekseres af søgemaskiner.
  2. Men undersiderne bliver stadig indekseret, medmindre du aktivt vælger indstillingerne ovenfor (Indeksér ikke denne side OG Apply to all subpages ) for den inaktive (skjulte) side.

Bemærk at,

  • dette kun gælder hjemmesider og sider, og altså ikke dokumenter uploadet til fillisten. Hvis du ønsker, at søgemaskiner ikke skal finde en fil i Filelist-modulet, så skal du omdøbe filen, eller helt fjerne den (Disable eller Delete). Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at fjerne linket til filen på den side, hvor linket lå. 
  • hvis søgemaskinerne én gang har indekseret din side, kan der gå noget tid inden søgemaskinen fjerner din side fra søgeresultater igen.
1009 / typo3