Navigationsanalyse

Der er mange metoder, du kan benytte til at afdække, om navigationen fungerer på din side. Her har vi præsenteret nogle af mulighederne. Brug gerne to eller flere metoder, så du får bekræftet, at eventuelle problemer faktisk er problemer – det er dumt at ændre noget, der fungerer. At bruge flere metoder vil desuden minimere risikoen for at store navigationsproblemer ryger under radaren.

Søgeordsanalyse i Google analytics

I rapporten ”Søgetermer” kan du se, hvilke søgeord brugerne har benyttet i AU's egen søgefunktion på hjemmesiden. Overvej om søgeordene skyldes, at folk ikke på andre måder kan finde det, de leder efter. Det kan også give input til variationer af begreber – fx om et menupunkt skal hedde ”ekstern finansiering” eller ”funding”.

Du finder rapporten her: Adfærd > Site Search > Søgetermer

I rapporten ”Søgetermer” kan du se, hvilke søgeord brugerne har benyttet i AU's egen søgefunktion på hjemmesiden.

Adfærdsflow i Google analytics

I Google analytics rapporten Adfærdsflow kan du få et visuelt overblik over, hvordan brugerne navigerer rundt på din side. Vær særligt opmærksom på navigationsmønstre, der overrasker dig. Overvej, om det er en naturlig navigation, som du bare ikke havde tænkt over, eller om der kan være tale om, at brugerne misforstår fx menunavne el.l.

I rapporten Adfærdsflow kan du få et visuelt overblik over, hvordan brugerne navigerer rundt på din side.

Viewet ”inkl. virtual” i Google analytics

I universitets Google Analytics setup tracker vi klik på navigationselementer vha. såkaldte virtuelle sidevisninger. Dvs. at et klik i en venstremenu kan ses som et sidebesøg, hvor url’en indeholder ”/virtual/navigation/left/”. Du kan bl.a. bruge disse data til at se, hvilke menupunkter og footerelementer, der bliver klikket mest og mindst på.

Brugertests

Brugertests kan også være med til at afsløre om din navigation fungerer. Hvis du inkluderer spørgsmål, der handler om at finde specifikke informationer på hjemmesiden, vil du straks opdage, om brugeren intuitivt benytter forskellige navigationselementer som fx venstremenuen, genvejsfelter m.m.

Læs mere om brugertest her

UX-ekspertens råd til gode menuer

  • Jo flere menupunkter, jo sværere bliver det for brugeren at danne sig overblik. Men hvis få menupunkter dækker over en meget stor struktur, er der risiko for, at begreberne bliver så generelle, at en specifik information, som brugeren leder efter, kan gemme sig under flere forskellige menupunkter. Et typisk eksempel fra universitetsverdenen er, om information om ph.d.er ligger under forskning- eller uddannelsesmenupunktet. Brug præcis så mange menupunkter som nødvendigt og lav brugertests for at verificere.
  • Link ikke eksternt (uden for domænet) fra venstremenuen. Den internationale webkonvention er, at links i venstremenuen vil lede brugeren dybere ind i strukturen. Den konvention brydes, hvis man pludselig sender ham et helt andet sted hen.
  • Pas på med generiske navne som ”ressourcer”, ”diverse” og ”praktisk information”. Brugeren kan ikke gætte, hvad der ligger under disse menupunkter og klikker der først, når alle andre muligheder er udtømte.
  • Pas på med flere menupunkter med navne, der minder om hinanden. Fx ”Indkøb” og ”Økonomi” eller ”Praktisk information” og ”Medarbejder FAQ”. Hvis du har menupunkter, der ligner hinanden, vil det være uklart for brugeren om man skal lede efter specifik information det ene eller andet sted.
  • Start ikke flere menupunkter med samme ord, som fx ”For medarbejdere” og ”For studerende”, eller ”Kandidatuddannelse i fysik” og ”Kandidatuddannelse i kemi”. Det gør det sværere at scanne. Skriv hvis muligt hellere ”Fysik, kandidatuddannelse i” og ”Kemi, kandidatuddannelse i”
  • Fravælg kun venstremenuen efter nøje overvejelse og brugertests. De brugere, der benytter hjemmesiden meget, som du selv, kan sagtens navigere uden venstremenu, men det er langt sværere for den bruger, der sjældent besøger hjemmesiden.
1016 / typo3