Kom i gang

TYPO3 er ét ud af mange Content Management Systemer (CMS) på det danske marked. TYPO3 er Open Source og er et af de mest udbredte CMS systemer i Europa.

Hvad et CMS?

CMS (Content Management System) er ”et system til at håndtere indhold med”.

Et CMS’ grundlæggende formål er derfor at give webredaktører mulighed for let at redigere en hjemmeside - uden nødvendigvis at kunne designe eller programmere.

De mest simple redigeringsmuligheder kan læres på et par timer, og så er man allerede i gang.

Layout

Layout styres via forud definerede sideskabeloner, som du kan vælge imellem. Som redaktør behøver du derfor ikke tænke over, hvordan siden ser ud, men udelukkende koncentrere dig om at producere indholdet.

AU anvender 4 sideskabeloner, som du kan vælge imellem alt efter sidens formål. 

NB! links i dette afsnit er til vejledning i en tidligere version af TYPO3 og der vil være små afvigelser fra den nuværende version. Opdaterede vejledninger er under udarbejdelse. 

Indhold

TYPO3 er et elementbaseret CMS-system, hvor et element kan indeholde tekst, billeder osv.

Det betyder, at du på siderne indsætter elementer og ned på elementniveau kan styre, hvad de skal indeholde, og hvordan de skal fungere.

  • Hvor skal indhold placeres på siden?
  • Hvornår skal et element være synligt og for hvem? 
  • Osv.

Det kan være en fordel at inddele sit indhold i mindre blokke af elementer - altså indsætte flere tekst-elementer.

Fordelen er, at du har nemmere ved at redigere i teksten og hurtigere kan flytte eller kopiere de dele af teksten, du har lyst til eller styre hvor du indsætter billeder osv.

Sådan kommer du i gang

Du får adgang til TYPO3 ved at kontakte din lokale brugeradministrator.

  • Du finder din lokale brugeradministrator ved at klikke på knappen til højre på denne side.

Når din brugeradministrator har givet dig adgang til TYPO3, kan du hurtigt få de basale færdigheder til at komme i gang med at redigere hjemmesider.
Følg vejledningerne i venstre-menuen.

God fornøjelse med TYPO3 på AU!


Du kan finde en optagelse fra et introduktionskursus her. 
Videoen varer 2 timer og kommer ind på det grundlæggende i TYPO3 CMS'et. 

Tip: Spol frem til 00:25, hvor introduktionen starter.