Hvis du er kommet godt igang med at bruge Analytics-modulet i Siteimprove, så kan det give god mening at tænke i Key Metrics og KPI’er. Hvis det lyder lidt fremmed i dine ører, så kan vi lige kort forklare, hvad disse termer dækker over.
Key Metrics er de vigtigste handlinger, som du gerne vil, at brugerne på dit website udfører. Dem kan man sagtens have flere af. Man kan sige at alle de ting, som du finder omkring dit site i Analytics, er ”Metrics”, og Key Metrics er så dem, du vurderer som de vigtigste for dit website.
Eksempel på Key Metrics kan være: ”Udfylde en formular”, ”Tilmelde et nyhedsbrev” eller bare, at brugeren interagerer (klikker og/eller scroller) med en specifik side. Altså data på de ting, som brugeren gør på dit site.
KPI er grupperede Key Metrics, f.eks. kan en KPI være ”Rekruttering af studerende”, som så indeholder flere Key Metrics.
Se eksempel på Key Metrics og KPI’er fra andre uddannelsesinstitutioner (Siteimprove)
Når du skal finde dine KPI’er og Key Metrics, skal du spørge dig selv, ”Hvad er målene med websiden (KPI), og hvordan opnåes det mål (Key Metrics)?”
Eksempler:
KPI: Rekruttering af studerende
Eksempler på Key Metrics, der kan opfylde dette:
Når du har identificeret Key Metrics, skal du identificere, hvilken trigger, altså handling fra brugeren, som opfylder din Key Metric.
Eksempler:
Du skal bruge disse triggers, når du skal oprette en Key Metric i Siteimprove.
Hvis du gerne vil vide mere om de forskellige muligheder i forhold til værdi, gennemførelser og mål, kan vi anbefale Siteimproves vejledninger direkte i backend fx https://help.siteimprove.com/support/solutions/articles/80000448304-key-metrics-getting-started-with-key-metrics-and-kpis.
Ellers kan du i første omgang vælge ”Kun den første gennemførelse”, "intet mål" og undlade værdi eller indtaste en værdi, du tænker giver mening. Prøv dig frem.
Når du har oprettet dine Key Metrics, kan du kigge på at oprette KPI med flere Key Metrics i.
Vælg Analytics – Key Performance Indicators
For at få nem adgang til at se dine KPI og Key Metrics kan du tilføje den til din Oversigt under Key Metrics.
Så får du en rigtig fin oversigt over dine nu målbare indsatser på dit site. Og den oversigt kan du exportere til et dashboard eller en PDF, hvis du har brug for at vise dem frem.
God fornøjelse!