SEO funktionen Yoast er indbygget på alle TYPO3 sider i fanebladet SEO i sidens egenskaber. Dér er du godt hjulpet på vej med din søgeoptimering ved hjælp af en simpel indikator (rød eller grøn smiley) som viser, om din søgeoptimering er god nok.
Nedenfor får du en generel introduktion til, hvilke tiltag på din side, der kan hjælpe med søgemaskineoptimering.
Titel-felterne finder du i sidens egeskaber i fanebladet Generelt. (Se hvordan du finder og redigerer sidens egenskaber.)
Vi har den fordel, at vores sider ligger som en af Aarhus Universitets sider og dermed har en høj troværdighed og værdi. Vi skal dog stadig tænke over, hvordan kommer brugerne til siden? Hvem kan vi bede sætte link til siden?
Links fortæller Google, hvilke sider der relaterer sig til hinanden, og også hvilken struktur dit site har. Jo flere links til siden, jo vigtigere site. Undersider bør altid linke op til oversider i strukturen, for på den måde at fortælle, hvilke sider der er vigtigst i dit hierarki. Oversider bør også altid linke til undersider, så strukturen er klar.
Derudover er der links på tværs. Når du laver en ny side, bør du altid sørge for, at der linkes ind til siden fra 3-5 andre sider, og det skal være foruden en evt. over- eller underside.
Linkteksterne bør afspejle indholdet på siden, og bør ikke være ens alle 3-5 steder. Her skal du igen skele til dine søgeord. Brug dem i linkteksterne – det tæller også for Google.
Linker du med en sætning eller et ord, du i forvejen har optimeret dit website til at ranke højt på, vil det give ekstra værdi og mulighed for højere ranking i søgeresultaterne på netop dette ord eller denne sætning.
Det er altid en god ide at få andre domæner til at linke til din side. Det tæller for Google. Har du nogle gode samarbejdspartnere, hvor det rent indholdsmæssigt giver mening, så benyt dig af det. Ellers lad det ligge. Fokuser kræfterne på den interne linkbuilding og andet godt SEO.
Husk også at søgemaskineoptimere dine billeder – det vil samtidig gøre din side tilgængelig for alle, fordi skærmoplæsere bruger de tekster til at fortællefx synshandicappede, hvad der er på siden.
Google læser også titlen på dine billeder. Navngiv dem derfor gerne med meningsfulde og ikke for lange navne. Husk at bruge godkendte web-formater, som jpg, png. PNG bør kun bruges til billeder med transparens, da de fylder noget mere end jpg. Har du et helt almindeligt billede, du skal indsætte på en webside, bør du gemme det som en jpg.
Google læser ikke billeder, den læser alt-teksterne på billederne. Du bør derfor altid huske alt-tekster på dine billeder.
Alt-tekster skal beskrive, hvad billedet kommunikerer, men når du er i gang med at søgeordsoptimere, bør du også tænke i, at alt-teksterne indeholder nogle af dine søgeord fra siden. Du skal altså igen ud i en øvelse, hvor du skal kombinere søgeord med, hvad der logisk giver mening for det pågældende billede.
Billeder på websites bør komprimeres. De må ikke fylde for meget. Det går udover load-tiden af siden og er en af de ting, som har stor indflydelse på, hvordan søgemaskinerne ser dit site.
Som hovedregel bør dit billede aldrig fylde mere end 200 kb og også gerne mindre. Der findes mange værktøjer til at komprimere billeder, og du behøver ikke have Photoshop. Faktisk kan du bare bruge en online service som kraken.io https://kraken.io/web-interface
Vil du tjekke, om dine sider har for mange store billeder, som påvirker load-tiden, kan du bruge google Page insights, som på ingen tid gennemtrawler hele dit site og belyser problemer med load-tid.
https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/
Har du videnskabelige artikler, en indbydelse til et arrangement eller en guide til et it-system i pdf-format, som du gerne vil have fundet på Google, så er det en god ide at følge disse guidelines:
Ved nogle søgninger på Google får man et såkaldt fremhævet uddrag (featured snippet) – dvs. et svar på brugerens spørgsmål direkte i søgeresultatet:
Det er typisk svar på spørgsmål, der starter med ”hvad er…”, ”hvordan…” eller ”hvorfor…”. De fremhævede uddrag er attraktive at få, idet der bliver klikket væsentligt mere på disse links end øvrige søgeresultater. Eksempler, hvor det kunne være relevant for AU at få et fremhævet uddrag er f.eks. ”hvad er tompladsordning”, ”hvad er marinebiologi” eller ”hvad er (indsæt selv relevante forskningsfelter her)”.
SEO-eksperterne hos Moz har lavet denne guide til, hvordan man opnår et fremhævet uddrag. Kort fortalt handler det om at have indhold på sin side, der kort og præcist besvarer spørgsmålet. F.eks. en overskrift som ”Hvad er tompladsordning?” efterfulgt af et kort afsnit, der besvarer dette spørgsmål.