Google har websiders mobilvenlighed som et parameter for, hvordan søgeresultater – foretaget fra mobile enheder – bliver sorteret. Mobilvenlige sider kommer ved den type søgninger først. Foretager du en Googlesøgning på ordet Studietur på en smartphone, vil de øverste resultater være de mest mobilvenlige og ikke nødvendigvis se ud som ved en søgning foretaget fra din computer.
Specifikke søgeord som f.eks. Århus Universitet og navne/personlige medarbejdersider er ikke i umiddelbar konkurrence til andre. På den måde vil søgeresultaterne være prioriteret på samme måde på mobile enheder som på en computer.
Google har lavet en test af mobilvenlighed for websider (eksternt link).
Vær opmærksom på, at testen blot viser, om din side er mobilvenlig og dermed vil blive prioriteret fremfor ikke-mobilvenlige sider ved Google-søgninger fra mobile enheder.