Hvis du publicerer et website under au.dk eller som xx.au.dk i TYPO3, så er du sikret, at dit website overholder alle complianceregler. Sitet får automatisk AU's generelle footer med links til privatlivspolitik, tilgængelighedserklæring og cookies. Cookiebanner implementeres også automatisk.
Vælger du derimod en løsning, som:
- så skal du være opmærksom på, at det er dit ansvar selv at sørge for, at du i footeren på dit website har en privatlivspolitik, link til cookie-rapport samt en tilgængelighedserklæring.
På alle websites bør der være et link i footer til en privatlivspolitik, som oplyser om behandling af data og den besøgendes rettigheder. Det er en direkte konsekvens af GDPR. Hvis dit site har den generelle AU footer (som domæner med *.au.dk har), så har du styr på den del. Har du fravalgt footeren, eller er dit site ikke i TYPO3, så gælder følgende:
Hvis den juridiske ejer af sitet ikke er Aarhus Universitet, skal du selv lave en privatlivspolitik og linke til denne i footeren på dit site. Du kan evt. få inspiration til, hvordan denne skal udfyldes ud fra au.dk’s privatlivspolitik.
Hvis den juridiske ejer er Aarhus Universitet, må du gerne linke til au.dk’s privatlivspolitik DK: https://www.au.dk/om/profil/privatlivspolitik/ UK: https://international.au.dk/about/profile/privacy-policy/. Du skal blot selv sørge for at oprette en footer med det link.
Efter 23. september 2019 er det lovpligtig med en tilgængelighedserklæring på alle websites. Hvis dit site har den generelle AU footer, så har du styr på den del. Har du fravalgt footeren eller er dit site ikke i TYPO3, så gælder følgende:
Hvis dit site er i TYPO3 (men du bare har fravalgt footeren), må du gerne linke til tilgængelighedserklæringen på au.dk i footeren på dit site. Du skal blot selv sørge for at oprette en footer med det link.
Er dit site ikke oprettet i TYPO3, skal du selv lave den.
Se, hvordan du laver en tilgængelighedserklæring
Alle websites skal have en løsning, hvor brugeren kan give aktivt samtykke til cookies og forskellige typer af cookies i form af et cookiebanner. Derudover skal alle sites også have en cookierapport, hvor alle cookies på sitet er beskrevet og kategoriseret.
Hvis dit site er i TYPO3 og er et *.au.dk, skal du ikke selv gøre noget. Cookie-løsningen vil automatisk komme på dit site ved publicering, dvs. banneret vil blive præsenteret og sitet vil indgå i den månedlige scan af cookies, som ligger til grund for rapporten på au.dk/cookiepolitik.
Hvis dit site er i TYPO3, men er et andet domæne, fx xx.dk, så skal du i forbindelse med oprettelsen af sitet selv huske at bestille en ny cookieopsætning+rapport på dit site. Din lokale TYPO3-support er behjælpelige med at sætte dette op.
Hvis dit site IKKE er i TYPO3, skal du selv sørge for, at dit site har et compliant cookiebanner og en cookierapport. Du kan desværre ikke benytte AUs Cookiescript løsning, som benyttes på TYPO3 sites.
Du kan læse mere om, hvilke krav din cookie-løsning på hjemmesiden skal leve op til, hvis du selv skal lave den:
Du kan også Tjek brug af cookies ved indsættelse af kode på en TYPO3 side