Ændringer i version 10

Ændringer i TYPO3 version 10

Version 10 adskiller sig på nogle punkter fra den nuværende version 6 af TYPO3. Umiddelbart er de vante arbejdsgange i TYPO3 de samme. Denne side er dog et forsøg på at samle de ting, som er ændret i den nye backend.

Nye funktioner i version 10

Der er også en række helt nye funktioner i version 10, som du skal kende og kan glæde dig til:

Læs om nye funktioner i version 10 (PDF)

Video-intro til version 10

Det kan også være en god idé at se nedenstående video, hvor version 10 gennemgåes for at få et indblik i de ændringer der er fra version 6 til 10. Brug evt. tidskoderne til at springe til det, du gerne vil høre mere om.

Tidskoder i "Demo af version 10"

 

 

  • 01:20 - Dashboard (Nyt i TYPO3 10)
  • 01:20 - Hurtig gennemgang af venstremenu (dog som administrator)
  • 02:10 - 05:30 Gennemgang af topmenu (Nyt: user settings er placeret her!) Gennemgang af User settings
  • 05:30 - 08:00 Sidetræet (Page view, opret ny side)
  • 08:00 - 10:50 Sideegenskaber
  • 10:50 - 12:30 Fillisten
  • 13:00 -  Page view – enkelt side - Visning (columns, sprogvisning), ikoner i toppen (vis side)
  • 14:30 -  Oprette tekst/billede element
  • 15:30 - 20:30 Billeder på nyt indhold (nyt på billedfanen)
  • 21:30 - 25:50 Gennemgang af nyt sideelement; Text/media
  • 26:08 -  36:58 Nyhedsmodul – hvad er nyt og gennemgang af funktioner + Opret nyhed
  • OBS på at enkelte ting kan være tilpasset siden (det nævnes også i videoen). Særligt felter omkring event er ikke helt som det er nu. Se evt. vejledning til events
  • 38:40 - 45:13 Nyhedsmodul: Nyhedsliste
  • 46:00 - 47:20 Enkelte nyhed; relationer, relaterede nyheder og filer
  • 47:30- 51:00 Nyheder: Content elements
  • 52:20 - Spørgsmål: Billeder kan ikke sættes direkte i editoren?
  • 53:15 - 56:00 Spørgsmål: Tabeller, hvordan er de anderledes i editoren?
  • 56:00 - 57:46 Svar på spørgsmål om billeder i editoren.
  • 57:42 - Spørgsmål om filer
  • 1:03:00 - Spørgsmål om dashboard
  • 1:07:00 - Spørgsmål: Nyhedslister på baggrund af kategorier – virker det som ikke virker i dag (OR+NOT)?
  • 1:09:50 - 1:13:00 Spørgsmål: Nyheder der skal deles på tværs af institutter, kan de tilgåes fælles?

"Gem og luk"- knap er væk

Gem og luk- funktionen som du kender fra version 6 eksisterer ikke mere.

Version 6

Du skal nu først vælge "Gem" og dernæst "Luk" 

Version 10

Brugerindstillinger flyttet til topmenu

"Bruger" og dermed oprettelse af brugere og brugerindstillinger er flyttet fra venstremenuen til topmenuen øverst til højre.

Version 6

Version 10

Nyhedsmodulet: Ændringer og nyt

Generelt er det et nyt nyhedsmodul - så det kan være en god idé at kigge på vejledningsuniverset om nyhedsmodulet, hvis man skal oprette nyheder. Det væsentligste nye er:

Nyheder bor lokalt på hver TYPO3 installation

Alle nyheder bor fremover lokalt på typo3 installationerne, så har man været vant til at oprette nyheder centralt på News-installationen (fx. for au.dk og international.au.dk), så skal man nu vende sig til at oprette på den lokale installation. Nyheder kan ikke genbruges på tværs af installationer. Dog kan man bruge funktionen "External link" til at linke til en nyhed fra en anden installation fra en nyhedsliste. Læs om oprettelse af nyheder

Nyheder der er flyttet fra den centrale news-installation til den lokale typo3 installation ifm. opgradering ligger under mappen "Informations elements"

Oprette arrangementer 

Event/arrangement er nu et afkrydsningsfelt på nyheder 
Se vejledningen for arrangement

Nyt design for visning af nyheder og arrangementer 

Se nyheds-og arrangementsskabeloner i version 10

Billeder i indhold kan ikke indsættes direkte i editor

I version 10 er funktionen med "Indsæt billede"-ikon forsvundet fra editoren.

Fremover skal billeder uploades på image-fanen, og her vælges der også, hvordan billedet skal placeres.

Nyt "Text+media" - element

Der er kommet et nyt sideelement til i TYPO3 version 10, nemlig Text+media. Elementet opfører sig præcis som text+image elementet, blot indsætter du en mediefil (fx video, lyd) i stedet. 

Følgende formater understøttes:

GIF JPG JPEG BMP PNG PDF SVG AI MP3 WAV MP4 OGG FLAC OPUS WEBM YOUTUBE VIMEO

Og som du kan se at billedet nedenfor, så kan du indsætte mediefilen via en url eller uploade via drag and drop eller filbiblioteket.

Fjern overskrift og brødkrumme direkte i brugergrænsefladen

Du kan som redaktør selv, let og enkelt, skjule overskrift og brødkrumme. Hvor det før krævede kode at gøre det, kan det nu gøres direkte i brugergrænsefladen på "Sideindstillinger" på "General"-fanen.

Tøm cache

Det er ikke længere muligt at tømme cache ved at højreklikke på en side i sidetræet eller tømme cachen på en hel gren. Cache kan tømmes på det lille lyn øverst til højre over sideindholdet. 

Cludo og analytics i GUI

Google analytics konto og Cludo-søgekonto kan opsættes direkte i brugergrænsefladen

Flytning af sider giver ikke ny url

I version 10 er der kommet en funktion, som gør at en side efter flytning IKKE ændrer URL.

Det kan give lidt udfordringer semantisk, hvis du flytter en side fra en folder til en anden, at den beholder url'stien for den gamle placering. Det gør dog, at links ikke går i stykker ved en flytning.

Vi anbefaler dog, at du efter en flytning af en side bruger en anden ny funktion i version 10, som automatisk ændrer URL'en til den folder-placering du har flyttet den ind i OG automatisk laver en omdirigering/redirect fra den gamle URL til den nye,

"Genberegn URL ud fra sidetitel"

Du skal dog være opmærksom på, at omdirigeringen skal tjekkes efter et døgns tid, da der går lidt tid inden den virker.