Gem filer i mappestruktur

I TYPO3 ligger filer (pdf'er, billeder mv.) adskilt fra websiderne. Du har adgang til filer gennem TYPO3's Filliste-modul, hvor du kan oprette mapper og uploade filer. Det er også muligt at uploade filer, mens du arbejder i TYPO3's editor, men der er en række fordele ved at bruge Fillisten. Dér har du et godt overblik over mappestrukturen – og du kan arbejde med flere filer på en gang.

Inden du begynder at uploade dokumenter til Fillisten, skal du tjekke ophavsretten, hvis du er i tvivl. Pas på med at uploade din eller andres forskning, avisartikler eller lignende. Læs om ophavsret på Aarhus University Library.

Sådan uploader du filer til Fillisten

  1. Start med at klikke på Filliste under Filer. Du kan nu se den mappestruktur til filer, som du har adgang til.
  2. Klik på ikonet på den mappe, du vil uploade din fil til.
  3. Du har nu to forskellige måder at uploade billeder på.
    • Du kan trække de billeder du vil uploade hen i det område, der hedder "Drag & drop til upload filer".
    • Klik på ikonet for upload. Du kan vælge de billeder eller filer, du vil uploade i dialogboksen og klikke på "Open".




  4. Der kan ikke være flere filer med samme navn i fillisten og forsøger du at uploade filer med navne der allerede eksisterer i fillisten vil TYPO3 give dig valgmuligheder for hvordan disse håndteres. Vælg ”Overwrite” i dropdown menuen hvis du vil overskrive allerede uploadede filer med samme navn. Vælg ”Rename” hvis du vil omdøbe filen. TYPO3 vil automatisk give filen et nyt navn - typisk ved at tilføje ”_01” til filnavnet. Vælg ”Skip the file” hvis du vil annullere upload af filen. Uploader du flere filer der allerede eksisterer, kan du vælge samme løsning for alle filer eller forskellige løsninger ud for hver fil. 

Flyt, kopier, omdøb eller slet en fil

Du kan flytte, kopiere eller slette en fil på følgende måde:

  1. Klik på ikonet for filen du vil bearbejde. I pop-up menuen kan du vælge at:
  2. Omdøb: Klik på "Omdøb" og du kan give filen et nyt navn
  3. Kopier: Vælg ”Copy”. Du skal efterfølgende vælge den mappe i Fillisten, som du vil kopiere din fil til. Når du har valgt mappen, klikker du på clipboard-ikonet. I dialogboksen skal du bekræfte at du vil indsætte filen i den valgte mappe. Din fil vil nu være kopieret til den valgte mappe.
  4. Flyt: Vælg ”Cut”. Du skal efterfølgende vælge den mappe i Fillisten, som du vil flytte din fil til. Når du har valgt mappen, klikker du på clipboard-ikonet. I dialogboksen skal du bekræfte at du vil flytte filen til den valgte mappe. Din fil vil nu være flyttet til den valgte mappe.
  5. Slet: Klikker du på ”Delete”, forsvinder filen helt fra serveren. Vær derfor varsom med at slette filer fra Fillisten. Når du har valgt ”Delete” skal du bekræfte dit valg i dialogboksen.











Opret nye mapper

  1. Klik på den mappe, du gerne vil oprette en ny mappe inden i.
  2. Klik på "New" - det lille + ikon.


  3. Vælg hvor mange mapper du vil oprette.
  4. Navngiv de forskellige mapper.
  5. Klik på opret mapper. De nye mapper vil nu optræde i træet, og du vil kunne uploade filer i dem.

Omdøb en mappe

Hvis du ønsker at omdøbe en mappe, der allerede ligger i fillisten, skal du:

  1. Klikke på ikonet for mappen
  2. Vælge ”Rename”
  3. Du kan nu give mappen et nyt navn.
  4. Afslut ved at klikke på ”Save and Close”.

Flyt, kopier eller slet flere filer på en gang

  1. I fillisten skal du sikre dig, at "Udvidet visning" er slået til, og at "Vis klippebord" er slået til. Du finder menuen under indholdet af den mappe du befinder dig i.
  2. Klik på "Klippebord #1 (multi-selection mode)". Der fremkommer nu tjekbokse ud for alle elementerne i fillisten.
  3. Du kan enten vælge enkelte filer ud eller du kan vælge dem alle sammen ved at klikke på "marker alle/marker ingen".
  4. SLET: Hvis du vil slette elementerne, kan du klikke på den lille skraldespand.  
  5. Hvis du vil klippe eller kopiere elementerne, skal du klikke på clipboard-ikonet for at overføre de valgte filer til clipboardet.
  6. Vælg om du vil flytte (klip) eller kopiere filerne. Du finder menuen under indholdet af den mappe du befinder dig i.
  7. Klik på den mappe du vil kopiere eller flytte filerne til.
  8. Klik på "Indsæt klippebordets indhold". Du skal i en dialogboks bekræfte af du vil kopiere/flytte de markerede elementer ved at trykke ”OK”.


NB. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at kopiere en hel mappe i fillisten. Der er dog et workaround. Opret en ny mappe på det sted, hvor du gerne vil kopiere mappen til. Kopier derefter alle filerne i den oprindelige mappe og indsæt dem i den nye mappe.

Hvis der er tale om mapper med flere hundrede filer i, kan du kontakte din lokale supportafdeling, som kan hjælpe med kopieringen.

Søg efter filer i fillisten

Du kan søge på filnavne eller dele af et filnavn i søgefeltet. Klik på den mappe i fillisten du vil søge i. Efter du har tastet dit søgeord og trykket søg kan du se en resultatliste hvor dit søgeord indgår i navnet på filen. Du kan nu se filens placering i fillisten.

Vær opmærksom på at det er ikke muligt at søge på indhold af filer.